Velkommen

Velkommen hos Hanstholm Fysioterapi. Vi er et team af  erfarne fysioterapeuter og en kliniksekretær, der står parat til at hjælpe dig!

Vi tilbyder behandlinger af problemer i bevægeapparatet og mange forskellige typer holdtræning.

Du finder os på Birkevænget 7 i Hanstholm.

 

Om Hanstholm Fysioterapi

Lene Larsen

Jeg er uddannet i ’95 fra Fysioterapeutskolen i Holstebro og har tidligere arbejdet på Nykøbing M Sygehus.
Siden jeg i 2000 overtog klinikken, har jeg arbejdet med alle tænkelige problematikker i bevægeapparatet.
Jeg har henover årene været på forskellige kurser relateret til både ryg, nakke og skuldre. Desuden arbejder jeg meget med holdtræning på vidt forskellige funktionsniveauer og er også certificeret GLAD- instruktør for hofte- og knæartrose.

 
Helle Billeschou

Jeg er uddannet fra Fysioterapeutskolen i Holstebro i 2005 og har været her på klinikken siden maj 2006. Tidligere har jeg arbejdet med neurologisk genoptræning og indenfor hjælpemiddelområdet.
Hos Hanstholm Fysioterapi står jeg for mange af hjemmebehandlingerne, hvor jeg tager ud til folk og træner med dem hjemme, når de ikke har mulighed for at komme på klinikken. Jeg har et bredt udvalg af forskellige hold: almene motionshold, lungehold og babymotorik/efterfødselstræning. Desuden er det mig der primært står for behandling og træning af de børn, der kommer i klinikken. Derudover har jeg naturligvis alle typer patienter, som kommer med henvisning fra egen læge.

 
Poula Lyhne

Jeg er her på klinikken om formiddagen og er det første ansigt du møder. Jeg modtager tidsbestilling og varetager alt indenfor registrering og andet forefaldende arbejde.

 

Behandlinger

Vi tilbyder alle former for fysioterapeutisk undersøgelse og behandling, velvære massage samt motorisk vurdering og vejledning.

Vi kan altid tilbyde behandling indenfor 2 hverdage.

Vi sørger for at være opdateret med den nyeste viden og kurser.

Holdtræning

Vi tilbyder mange forskellige typer træning på hold – herunder også hold som kører igennem GOK. Vi har også hold for personer med et varigt fysisk handicap, som er berettiget til vederlagsfri træning.

Derudover kan vi til enhver tid oprette små hold med 6-10 deltagere, hvis der er interesse for det.

Se det store udvalg af hold HER.

Produkter

På klinikken forhandler vi et bredt udvalg af produkter.

Kig forbi klinikken og se udvalget eller klik HER.